Kropsterapi er en behandlingsform, der kan afhjælpe både fysiske og psykiske gener. Det handler i bund og grund om at arbejde med sig selv med udgangspunkt i kroppen. Kroppen fortæller os nemlig, når noget ikke er som det skal være. Det kan være du mærker hovedpine, maveonde, fordøjelsesbesvær, angst af forskellig karakter, vejrtrækningsproblemer, uro i kroppen, tankemylder, en følelse af mindreværd eller blot, at ét eller andet ikke er, som du ønsker det skal være. Kropsterapien kan hjælpe dig med at skabe kontakt til din krop igen, for derigennem at komme ned til roden af de udfordringer du mærker og dermed finde frem til, hvilken vej du skal gå.
Der er en unægtelig sammenhæng mellem krop og psyke. Kropslige smerter påvirker psyken og psykisk pres sætter sig i kroppen. Derfor kan en behandling af fysiske symptomer ikke finde sted uden inddragelse af det psykiske velvære, ligesom psykiske udfordringer ikke kan behandles uden kroppens inddragen. Jeg møder dig som det hele menneske du er med alle de facetter du indeholder. Derigennem arbejder vi sammen – via både verbal samtale og dialog mellem vores kroppe og nervesystemer – om at frigøre energien i din krop, så du får bedre forbindelse til dig selv, både kropsligt og mentalt.
Indledningsvis har vi en kort samtale, hvor vi sammen klarlægger hvad du har brug for støtte til. Herefter lægger du dig på briksen, hvor behandlingen foregår. Selve behandlingen består af forskellige massageteknikker, akupressur- og zonepunktstryk, pulserende bevægelser samt åndedrætsarbejde, som tilsammen virker muskelafspændende og ledfrigørende. Behandlingen forløser spændinger og blokeringer i kroppen, så der skabes plads og frihed til vejrtrækningen og at energien igen kan få lov at flyde frit.
Min opgave som kropsterapeut er at rumme og støtte dig i din personlige proces. Jeg holder dig, når du mærker at fundamentet vakler. Jeg skubber kærligt til dig, når du har brug for at blive udfordret. Og jeg holder glædeligt spejlet op foran dig, så du kan få øje på dig selv og den du inderst inde er.
Jeg har som udgangspunkt tider til kropsterapi mandage i tidsrummet 10.30 – 17.00 og onsdage i tidsrummet 9.00 – 15.30.
Hvis disse ikke passer ind i din kalender, er du stadig velkommen til at skrive. Det meste kan lade sig gøre. Dog pålægges der en ekstrabetaling på 100kr, hvis du ønsker tid i weekenden eller i hverdagene efter kl. 18.00.
Har du spørgsmål til behandlingsformen eller mig som behandler, er du altid velkommen til at kontakte mig.